Køge Håndbold Akademi tester eye4talent. En unik mulighed for begge parter.

I disse dage oplever spillere og ansatte på Køge Håndbold Akademi en helt ny måde at arbejde med sporten på. 

Akademiet tester eye4talents platform med henblik på at udvikle spillerne på akademiet i forhold til deres nye strategi: Forening 2.0. 

Aftalen er en unik mulighed for begge parter. eye4talent, der hidtil har arbejdet sammen med fodboldklubber, får mulighed for at teste produkterne af i et nyt marked, mens Køge Håndbold Akademi får konkrete værktøjer til at digitalisere deres talentudviklingsmiljø, hvilket gør registrering, dokumentering og læring lettere for alle akademiets aktører. 

Selv skriver Køge Håndbold Akademi følgende om aftalen:  

Som en naturlig udvikling henimod forening 2.0 er vi i øjeblikket i gang med at teste eye4talent!

”Vi indså hurtigt, at vi havde behov for en digital platform til at samle alle input og aktører ifht. det helt centrale for os – nemlig spillerne…”, siger Koordinator for Køge Håndbold Akademi, Brian Ankersen.

Rundt om alle spillere findes både hold trænere, akademi trænere, fysiske trænere, fysioterapeut samt Brian selv, som koordinator. Alle med forskellige roller – men også alle med det ene formål, at gøre det så let og tilgængeligt som overhovedet muligt for alle aktører.

eye4talent har alle egenskaber til netop at være den samlende digitale platform, hvor både spillere, trænere og ledere kan udveksle refleksion omkring personlige udvikling og målsætning. Samtidig er det også muligt for spillerne løbende at evaluere træning, statistik og kampsituationer og dermed tage ejerskab over egen udvikling.

Akademispiller Luca Karlsson har været ”prøvekanin”, og er begejstret for eye4talent: ”Det er meget nemt at dele videoanalyse og kommentarer med f. eks. Brian Ankersen, selvom han fysisk bor i Montenegro, fordi det hele er samlet ét sted! Dermed slipper vi for video på nettet, kombineret med lange beskeder på messenger – og samtidig kan vi hele tiden let finde frem til tidligere videosekvenser, fysiske test, udviklingsmål/plan og meget mere…”

På Køge Håndbold Akademi tror og håber vi på, at Eye4Talent er det værktøj, der kan samle alle trådene ét sted og dermed digitalisere os henimod bedre udvikling for alle spillere på akademiet. Vi kalder det forening 2.0!

Helt specifikt tester Køge Håndbold Akademi produkterne 4Coach og 4Player, som du kan læse mere om her