Hvordan udvikler vi de helt store talenter i Danmark? Hvad er den bedste økonomiske strategi, når man arbejder med talentudvikling? Og hvorfor er de så gode til talentudvikling i FC Nordsjælland? Få svarene i den seneste talentudviklings-podcast fra Mediano, som eye4talent har sponsoreret.

Man kan godt få følelsen af, at dansk talentudvikling er større i disse år end nogensinde før. Og det er heller ikke forkert, for fokusset på dansk talentudviklingen fylder meget. Det er plastret til i medierne, der jævnligt skriver om darlingen FC Nordsjælland, projekt-Masterclass i Brøndby og akademiet i FC Midtjylland. Talentudvikling fylder naturligvis også massivt hos klubberne, hvor udviklingen af danske talenter er blevet til en bæredygtig forretningsmodel.

I FC Nordsjælland har man knækket koden. Det har vi eksempelvis set henover sommeren, hvor unge danske talenter som Andreas Skov Olsen, Viktor Nelsson og Mads Pedersen alle har skiftet kunstgræsset i Farum ud med større adresser.

Og vi kan lige så godt vænne os til det, alle os der elsker dansk fodbold. For det er blevet nødvendigt at satse på talentudvikling herhjemme, og det bliver kun større i årene der kommer.

Det er i hvert fald ordene fra FCN-ansatte Frank Hjortebjerg og Lars Hallengreen, der for nyligt begge har været en tur forbi Mediano til en snak om talentudvikling i dansk fodbold.

Snakken kommer både omkring talentarbejdet i FC Nordsjælland, nutidens tendenser indenfor talentudvikling, hvad vi skal forvente os af fremtiden samt det økonomiske aspekt der er forbundet med dansk talentudvikling.

Podcasten, der er sponsoreret af eye4talent, kan du lytte til nedenfor.