fbpx

Af Jesper Milton Thyme

Hvis Danmark skal være i stand til at udvikle fodboldtalenter, der kan konkurrere på et internationalt niveau, skal vi se udover skabelonøvelser og styrketræning. Talentakademierne skal fokusere på den personlige feedback fra træneren, og vigtigst af alt skal der skabes plads til, at spilleren kan reflektere over egne præstationer og udviklingsmuligheder.

Et af de helt store temaer i dansk fodbold anno 2019 er talentudvikling. Licenssystemet har fået en overhaling, og DBU har oprettet 30 TOP centre rundt om i landet med fokus på at holde talenterne i nærområderne, indtil de er klar til at blive skudt afsted mod nye udfordringer. Formålet med det intensiverede fokus på talentudviklingen er at udvikle spillere, der kan begå sig på højeste internationale niveau. Men hvordan skal vi i Danmark arbejde fokuseret med talentudvikling, så vi i fremtiden kan finde den hellige gral?

For et par uger siden udtalte DBU’s talentchef Flemming Berg i Mediano, at vi i Danmark skal udvikle teknisk dygtige spillere med høj spilintelligens. Danskernes genetik kan ikke matche vores europæiske konkurrenter. Franskmændene og englænderne er fysisk overlegne, og det kan vi ikke ændre på. 

Derfor er vi herhjemme nødt til at arbejde endnu mere fokuseret med udviklingen af spillernes kognitive evner og spilforståelse. Vores talenter skal så at sige være klogere og have højere fodbold-IQ end vores internationale konkurrenter. Talenterne skal trænes i at se muligheder på banen og være omstillingsparate, når de skal tage beslutninger i pressede situationer. Danske spillere er allerede langt fremme i forhold til spilintelligens, men vil vi fortsat producere internationalt stærke spillere, er netop spilintelligens nødt til at være en helt central del af spillernes udvikling og træning. Den tyske fodboldprofessor Daniel Memmert sagde til fodboldens topmøde i slutningen af april, at vi har nået et maks på, hvad vi kan lære spillerne fysisk, og nu i stedet skal fokusere på at udvikle spillernes kognitive færdigheder. Memmerts konklusion er en stærk indsigt, der kan blive skelsættende for, hvordan vi i fremtiden træner vores talenter, men det er også en indsigt, der åbner op for spørgsmål. For som Divisionsforeningens Ole Bjur sagde i en Mediano-podcast på bagkant af topmødet, så står vi overfor en vigtig udfordring, hvor vi som fodboldnation skal blive klogere på, hvordan vi i praksis træner spillernes kreativitet og spilforståelse. 

Ved første tanke virker det oplagt at fokusere endnu mere på trænernes uddannelse, der skaber endnu dygtigere trænere, som bliver i stand til at analysere og evaluere holdets og spillerens individuelle præstationer, for derefter at kommunikere det de ser videre til spillerne. Dette er allerede gængs praksis ude i mange klubber, og har været det i mange år.

Træneruddannelse er selvfølgelig vigtigt, og skal på ingen måde negligeres. Slet ikke når det kommer til spillernes individuelle træning, som kræver en træner, der er dygtig til at give feedback og lære fra sig. Men skal trænerteamet alene stå med ansvaret for at analysere på sine spilleres præstation og individuelle træning, kan noget af spillerens refleksion over eget spil gå tabt, da det de får at vide fra træneren, ikke er en indsigt, spilleren selv har genereret. Det vigtige er ikke, at træneren kan fortælle, at en spiller skal forbedre sig – det vigtige er, at spilleren selv forstår, hvordan han eller hun kan forbedre sig.

For hvordan sikrer vi os, at den pågældende spiller forstår trænerens feedback og er refleksiv over egen udvikling? Det er spilleren der skal i fokus, og vi skal spørge os selv om, hvad det mest holdbare for spillerens udvikling er. Lad os sige, at din angriber brænder en friløber i det 85. minut ved 1-1. Hvem skal være ansvarlig for at analysere på situationen og sørge for, at næste gang angriberen står i den situation, så sparkes bolden i mål? I mange tilfælde vil det være træneren der kigger situationen igennem, tager spilleren til side og forklarer spilleren om, hvad der skal laves om til næste gang. Denne tilgang er ikke forkert, for det er trods alt træneren, der har overblikket. Men det er her, det er vigtigt at spørge sig selv, om spilleren lærer nok af denne metode? Hvad hvis spilleren selv skulle analysere på sin præstation i den pågældende situation? Hvad hvis vi vender præmissen om, og lader spilleren selv få ansvaret for at vurdere på sine egne og holdets styrker og svagheder for at øge sin egen spilforståelse? Hvad hvis vi gav spillerne nøglerne til analyselokalet og satte dem i førersædet for deres egen udvikling?

Hvorfor ikke sætte et spejl op foran spilleren?

Ved at lade spillerne kigge på sig selv og analysere på sit eget spil gennem eksempelvis video, kan det skabe et helt andet refleksionsniveau over egne evner og spilforståelse hos den enkelte spiller, end hvis en træner fortæller det.

For det første kan spillerne der løber rundt på banen ikke se sig selv, og de har af naturlige årsager ikke det samme overblik, som trænerne har. Det kan være svært for spilleren at forstå, hvad han eller hun gør forkert eller kan forbedre, når spilleren ikke har det overblik, som træneren har. Her er indsigten i eget spil vigtig for spilleren, for at kunne udvikle sig. .

For det andet fordrer selvanalyse spilleren til at reflektere over, hvordan der ageres i bestemte situationer. Det er ingen hemmelighed, at vi hos eye4talent i flere år har arbejdet på at forbedre, hvordan man kan analysere på unge talenter, så de bliver klogere fodboldspillere. I 2016 udarbejdede vi sammen med FCK og Syddansk Universitet en forskningsundersøgelse om, hvad det gav spillerne at se sig selv på video og analysere på eget spil. Spillere og træner fik adgang til Player Universe og et markant resultat herfra var, at spillerne blev mere reflekterede over, hvad de gjorde på banen. Bedst illustreret ved en 17-årig angriber, der havde en markant adfærdsændring på baggrund af at have set sig selv på video. Spilleren gik fra at være halvdoven til pludselig at forstå, hvad hans trænere mente med, at han skulle presse noget mere. En indsigt spilleren måske ellers ikke havde opnået på grund af mangel på spilforståelse, arrogance eller fordi han ikke forstod trænerens feedback (læs hele rapporten om FCK og Player Universe her).

Denne indsigt i eget spil er unik, og er i sidste ende medvirkende til at øge spillernes spilforståelse og skabe klogere fodboldspillere, der træffer færrest dårlige beslutninger på banen. Det er den tilgang, vi skal have, hvis vi vil udvikle talenter, der kan konkurrere med de hurtige franskmænd og fysisk overlegne englændere. Spillernes forståelse for deres eget spil og udviklingsniveau er en hjørnesten for at skabe gode talenter herhjemme. Et godt værktøj er video, eksemplificeret ved Robert Skov, der er blevet en frisparkskonge på selvanalyse. Men der findes mange andre tilgange. Måske virker det bedre i jeres klub at spørge spillerne under en træningsøvelse, hvordan de selv vil lave et løbemønster og hvorfor? Måske er tilgangen at lade to spillere, der spiller ved siden af hinanden, give hinanden feedback og snakke sammen om, hvordan boldene skal spilles imellem dem, og på den måde skabe refleksion mellem dialog? Der er mange muligheder for selvanalyse, der kan øge spilintelligensen, men centralt for dem alle er, at det er spillerne selv, der er ansvarlige for at analysere på deres eget spil og komme med bud på forbedringer.

Men hvad så med trænerne?

Som nævnt tidligere, skal trænernes arbejde og uddannelse ikke negligeres i spillernes udviklingsproces. Trænerne er fortsat dem med overblikket, men kan ligesom spillerne med fordel bruge analyse af spillerne til at dygtiggøre sig til den individuelle træning og feedback, så man som træner kan give god og konstruktiv feedback til spillerne på baggrund af de analyserede indsigter, som spillerne selv har fundet frem til.

For at spillerne ved, hvordan de skal analysere på deres eget spil, skal de klædes ordentlig på til opgaven af trænerne. Det er dialogen mellem træner og spiller, der skaber bedre og klogere fodboldspillere, og trænerne kan med fordel agerer facilitator i den individuelle træning, hvor træneren kommer med nedslagspunkter på, hvad spilleren skal analysere på, men hvor det bliver spillerens job selv at analysere sig frem til bud på forbedringer. Overvej, om nøglen til den gode talentudvikling ligger i at guide spillerne fremfor at instruere dem?

Ovenstående tilgang kan ligeledes være med til at udvikle trænerne, fordi trænerens facilitatorrolle kræver, at de skal fokusere på, hvordan de skal kommunikere med talenterne. Hvis træneren kan bidrage til at øge selvindsigten hos spilleren, så han eller hun selv kommer frem til de rigtige forbedringer, har træneren gjort sit job perfekt. Ikke fordi træneren har sagt, hvad spilleren skal gøre, men fordi træneren har åbnet op for nogle perspektiver, som spilleren muligvis ikke selv var kommet frem til.
 

Men hvordan gør vi så ovenstående i praksis som fodboldklub? Hvordan giver vi trænerne plads til, at de kan give feedback og facilitere de unge spillere, så vi skaber de kloge og konkurrencedygtige talenter, der ifølge DBU er essentielle for dansk fodbolds fremtid?

Når vi som land skal øge vores chancer for at udvikle den nye Christian Eriksen, og måske endda flere af samme kaliber, skal vi være åbne overfor nye træningsmetoder. Hvis klubberne er enige i, at vejen frem er individuel træning, selvanalyse og personlig feedback så kan de med fordel implementere det i det ugentlige træningsprogram på lige fod med specialtræning og styrketræning. På den måde får spillerne mulighed for at lave deres analyse i det miljø, der giver mening. Dette kan være en holdbar tilgang for både spillere og trænere, da det ikke kan garanteres, at spillerne vil lave denne analyse i deres fritid. En 14-årige der både skal gå i skole, træne fem gange om ugen og derudover gerne vil bruge fritiden på at spille PlayStation, hænge ud med vennerne og lære at kysse, kan ikke forventes også at være selvdrevet og selvmotiveret nok til at lave selvanalyse i sin fritid. Uanset hvordan vi vender og drejer det er der kun 24 timer i døgnet.

Videoanalyse og selvrefleksion kan være kedeligt og tidskrævende for spillerne, og kan være svært at prioritere for trænerne. Men skaber man rammerne og en struktur for, hvordan spillerne kan få tid til at analysere på sig selv, og trænerne tid til at coache med personlig feedback, er der en sandsynlighed for, at vi i fremtiden vil skabe teknisk dygtige og spilintelligente talenter, der kan konkurrere med de hurtige franskmænd og fysisk overlegne englændere. Ved at give spillerne nøglerne til deres egen udvikling, kan vi øge deres spilforståelse og i bedste fald skabe klogere fodboldspillere.

Læs mere om spilleres mulighed for at arbejde med individuel spilleranalyse og player Universe her.