fbpx

I fodboldklubben HIK er man godt i gang med at få platformen inkorporeret i ungdomstrænernes daglige arbejde. Og det er til glæde og gavn for både spillere, trænere og forældre.

I Hellerup sidder T+-træner Jackie Nissen og arbejder dagligt med eye4talents platform. Der er for ham at se mange gevinster i arbejdet med platformen, bl.a en forbedret kommunikation og fælles forståelse mellem spiller og træner, hvor særligt arbejdet med videoklip og tagging af spillere tilføjer stor værdi til hans arbejde:

”Måden vi gør det på er, at vi ligger klip op, som spillerne så svarer på. Og hvis de har spørgsmål, så kan de skrive i klippene, og så nogle gange så skriver vi et svar og andre gange river vi fat i dem til træning, netop for at få den her større kommunikation mellem spiller og træner eller spiller og leder”.

“Klippene har en stor betydning. For det, vi aftaler med spilleren, og som spilleren gerne vil arbejde på i sin udviklingsplan, der klipper vi på dét i stedet for alt muligt, der sker i løbet af kampene. Det gør det mere spændende og sjovt, at de kan gå ind på eye4talent og arbejde med det i den daglige træning”.

Derudover, så har platformen også fået en god modtagelse hos spillerne. Albert Lind fra klubbens U15-hold er i hvert fald positiv over det udbytte, han får af arbejdet med eye4talent:

”Nu har jeg også lidt mere selv og kunne sige, for jeg kan også selv sige hvordan jeg ser mine klip og hvordan jeg synes jeg har gjort det, og det synes jeg er meget bedre. Jeg er mere informeret om, hvad jeg skal gøre, og jeg er mere forberedt, når jeg skal til træning, så jeg ved, hvad jeg skal arbejde på”, siger han.

Jackie Nissen ser arbejdet med det digitale element som en måde at motivere spillerne på og ser da også nogle spændende perspektiver for både trænere og spillere i eye4talent.

”Hvis vi skal være bedre til at motivere spillerne skal det i større grad være via nogle digitale ting”, siger T+-træneren og tilføjer:

”Vores næste skridt er helt klart, at hvis vi kan nå dertil, at spillerne er med til at klippe deres kampe, så ville det være fantastisk”.

Du kan se hele videoindslaget med Jackie og Albert herunder:

Fik du læst eller set vores interview med HIK’s talentchef Philip Hansen? Ellers finder du det her.