AGF har besluttet at gå ind i et endnu tættere samarbejde med eye4talent, og klubben er nu blevet partner. Siden 2016 har de anvendt eye4talent til deres scouting-arbejde, men nu kobler vi også Coach Universe og Player Universe på. Allan Frederiksen uddyber nedenfor, hvorfor AGF har taget beslutningen om at løfte klubben til det næste niveau.

I AGF står den rivende udvikling i kø uden for talentchef Allan Frederiksens dør. Inden længe skal klubben i gang med oprettelsen af fem nye topcentre i samarbejde med DBU og alt imens har klubben også besluttet at tage strukturen i talentafdelingen seriøst med det udvidede eye4talent-samarbejde.

I forrige uge havde AGF således besøg af eye4talent, der satte klubbens trænere og fysiske stab ind i mulighederne med Coach Universe. Til sommer er det så spillernes tur til at blive sat ind i platformens spiller-univers. For Allan Frederiksen, der har været talentchef siden september, har der været et klart behov for en positiv proces i klubben:

”Jeg er ny i organisationen og jeg mærkede hurtigt, at trænerne gerne ville eye4talent og de muligheder der er i det. Jeg kunne også godt se, at vi manglede struktur, noget skriftlighed og en fælles platform”.

Double Pass med i overvejelserne

Siden belgiske Double Pass gav deres anbefalinger til de danske klubber i samarbejde med Divisionsforeningen, har de danske klubber kigget på, hvordan de kunne leve op til nogle af de punkter og råd, som de fik i rapporterne fra de belgiske konsulenter. Allan Frederiksen kan sagtens se, hvordan eye4talent kan bakke op om den udvikling:

”For mig at se så passer platformen godt ind i der hvor vi står nu. Vi har en masse anbefalinger og punkter fra Double Pass som de anbefaler os at skrue op for. Og eye4talent passer som fod i hose til at understøtte de ting: skriftlighed, struktur, organisering”.

“Endvidere bringer vores registrering af træning, kamp, skader og tests os data, som vi skal anvende til læring og udvikling. Med mange af de ting som Double Pass har peget på, har vi selv været klar over, at vi havde en udfordring. Jeg kan se, at eye4talent er et godt valg til understøtte den dagligdag og retning, vi gerne vil sætte på det her. Og så var det trænernes ønske at stige på en digital platform”, siger talentchefen.

“Det var ikke fordi vi ikke havde skriftlighed, men den skriftlighed vi havde, den var lidt mere 90’er-agtig. Det var noget med at oploade til en fælles server, der tog lang tid. Eye4talent er i den grad et løft”.

AGF arbejder allerede med Scout Universe til talentidentifikationsarbejdet og kommer nu til at udvide til den fulde pakke med videoanalyse, træningsplanlægning, skades- og testregistrering og til sommer køres spillerne også ind i Player Universe. Du kan læse mere om vores platform her.

Platformen som nøgle til et arbejdsfællesskab

For Allan Frederiksen er det også centralt, at eye4talent i høj grad skal spille op af de faglige kompetencer, der allerede er i klubben, og på den måde yde et bidrag, der ikke er løsningen på alle klubbens problemer, men som kan yde et helt central bidrag til talentarbejdet:

”Fodbold er meget mere end en platform fra eye4talent. Det er meget mere end det. Men platformen kan være med til at skabe et grundlag for et arbejdsfællesskab, som i øvrigt består af nogle, der er fuldtidsansat, nogle der er deltidsansat og nogle er frivillige”.

Hos eye4talent byder vi AGF og trænerene velkommen som partnere og ser frem til at fortsætte det gode og spændende samarbejde.

Vil du også høre mere om eye4talent og mulighederne vi tilbyder, så kontakt os på info@eye4talent.com.

Topfoto (t.v.): AGF.dk